Information til pårørende
Som pårørende spiller du en vigtig rolle i at støtte din nærtstående i deres PROaktiv TeleKOL-forløb. Projektet er en klinisk afprøvning, hvor kunstig intelligens (AI) bruges til at opdage tidlige tegn på forværring. Det er vigtigt at understrege, at AI kun fungerer som et hjælpemiddel – det er altid sundhedspersonalet, der vurderer situationen og træffer beslutninger om behandling.
Hvordan kan du støtte?
Motivation og opbakning
Hjælp din nærtstående med at huske at tage målinger og registrere deres sundhedsdata.
Dialog og observation
Vær opmærksom på ændringer i din nærtståendes tilstand, og tal åbent om det, du observerer. Opfordr til at kontakte sundhedspersonalet ved behov.
Har du spørgsmål?
Hvis du som pårørende har spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte din nærtståendes kommunale kontaktperson for yderligere information og støtte.